Julekursus - Lær at løbe på skøjter på 2 dage.

Det er nu 9. år i træk at Hørsholm Kunstskøjteløber Forening (HKF) afholder et kursus i skøjteløb for alle børn i juleferien, så det er blevet en fast juletradition i Hørsholm.
Her kan man forberede sig til at komme ud på skøjterne på de frosne søer senere på vinteren. Der er plads til 60 børn på kurset, som de sidste år har været fuldt booket.
Kurset er tilrettelagt så selv børn som aldrig har skøjtet før kan deltage. 
Eneste krav er at man skal være minimum 4 år.

Kurset afholdes i Hørsholm Skøjtehal:

Fredag den 27. dec. kl. 14.00 - 15.30 
og 
Lørdag den 28. dec. kl. 13.45 – 15.15 

Kursusledere vil være Vera Marhunova, som har været professionel skøjtetræner i mere end 30 år og har arbejdet med løbere på EM, VM og OL niveau.
Der vil også være mange assisterende trænere og hjælpetrænere på isen, så alle – uanset niveau – vil få den hjælp og støtte der er behov for.

Kurset koster kun 175,- kr. for begge dage inkl. lån af skøjter.

 Indskrivning samt udlevering af skøjter sker begge dage fra kl 13:00 i skøjteudlejningen nede i hallen. Kom gerne i god tid, så vi kan finde de rette skøjter til dig.

Klik for tilmelding: https://www.hkfskate.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx…


Alle som efter kurset ønsker at lære endnu mere, kan tilmelde sig klubbens skøjteskole. Her kan alle få en gratis prøvetime. klik her

Billedet indeholder sandsynligvis: 2 personer, folk, der dyrker sport og basketballbane