I​nfo om HKF og K + M hold

Generelt om Klubben.  

HKF er en frivillig forening, med lønnede trænere og en frivillig bestyrelse bestående af forældre til løbere i klubben, eller forældre med interesse for kunstskøjteløb.

 

Traditioner.

HKF holder hver sæson arrangementer på is for hele klubben i forbindelse med halloween, jul og fastelavn. Før eller efterfølgende er der hygge i Loungen. Datoerne for arrangementerne fremgår af kalenderen her på hjemmesiden.

Afholdelse af arrangementer er en vigtig del af det sociale og sportslige liv i klubben, og samtidigt et væsentligt bidrag til foreningens økonomi.

 

HKF holder hver sæson 3 Iskrystal konkurrencer + flere Camps.

Og som regel også en DSU (Dansk Skøjte Union) konkurrence hver sæson. Derudover arrangerer HKF hver sæson et afslutningsshow for alle løbere.

 

Forældrehjælp.  

Læs retnings linjerne om System for Forældrehjælp.

 

Når du tilmelder dit barn til et HKF arrangement, melder du samtidigt dig selv til at tage vagter ved arrangementet.

Det er den arrangement ansvarlige, der fastlægger længden af vagterne og bemandingen. Vi spørger altid om ønsker til tiderne og opgaver, og vi forsøger så vidt muligt at opfylde disse. Vi ved, at de fleste forældre gerne vil overvære deres eget barns løb ved konkurrencer. Det tager vi hensyn til, og derfor kan vi først lave den endelige vagtplan, efter at vi kender den endelige tidsplan. 

Det er dit ansvar at finde en afløser, hvis du har behov for at gå undervejs i en vagt, eller hvis du slet ikke kan deltage den pågældende dag, hvor du har fået uddelegeret en vagt.

Vi forsøger altid at bemande alle vagter med forældre, hvis barn deltager i arrangementet. Det gør vi fordi vores vurdering er, at de fleste hellere vil bruge en time eller to mere på et arrangement, hvor de er, end at komme og hjælpe en dag, hvor man ellers ikke skulle være i hallen.

Ved enkelte DSU arrangementer kan det dog være nødvendigt at alle medlemmer / medlemmers forældre i foreningen bidrager. 

Vi forventer derudover, at man melder sig til mindst en løbende årsopgave, når ens barn løber på et udtaget hold. Årsplanen laves ved sæsonafslutning på et forældremøde. Har man flere børn i klubben, skal man have en opgave pr, barn. 

 

Information.  

Der sendes information ud via mail.

Det er også en god ide at tjekke hjemmesiden ca. en gang om ugen for nyheder m.m. Og man kan også følge HKF Facebook

Tillige har HKF også en lukket Facebook gruppe, der hedder HKF forældre og løbergruppe. Den er mere tiltænkt som en FB side til div. Spørgsmål, informationer om træningsændringer mm. 

 

 

Udtagne hold / holdskift.

Trænerne vurdere løbende om nogle løbere skal tilbydes plads på et Konkurrencehold eller Mesterskabshold. På Mesterskabshold kræves det at man et alderssvarende DSU-mærke. Trænerne ser både på færdigheder, motivation og modenhed. Når trænerne vurderer, at ens barn er klar til det næste skridt, er det vigtigt, at man som forældre er opmærksom på følgende:

*   Kontingentet stiger, når man skifter hold med flere ugentlige træninger.

*   Når man løber på et Konkurrencehold / Mesterskabshold, er der derudover udgifter til konkurrencer, camps, evt. privat-træning etc.

*   Vennerne følger ikke nødvendigvis med over på det nye hold. Vi lægger vægt på de sociale relationer, og normalt kan det aftales med Oleg og løberudvalget, at man    har en til to ugentlige træningsgange på det gamle hold i den sæson man er rykket.

*   Jo højere niveau, jo mere seriøse er de andre løbere på holdet. Husk at tænke over om dit barn er klar til det. For nogle er det bedre at vente til hovedet følger med fødderne, da man ellers risikerer at løberen mister interessen.

*   Der følger flere forældreopgaver jo flere timer ens barn træner i klubben. 

 

OBS: Hvis Oleg har foreslået, at en løber rykker, skal I altid skrive en mail til Løberudvalget og Kassereren, hvis I er interesserede. Så kan vi sørge for at informere om kontingent og tage en dialog med jer om, hvorvidt der er mulighed for flytning af hold, samt hvordan timefordelingen skal være. 

 

DSU Mærkeprøver.

Man kan bestå DSU Mærkeprøver i forbindelse med konkurrencer eller i starten af sæsonen til en mærkeprøve i DSU regi.

 

Konkurrencer - Løberlicens.​ 

For at deltage i DSU konkurrencer skal man have en Løberlisens. 

Man køber Løberlicens direkte af DSU. En løberlicens koster 500kr. pr. sæson. Og 250 kr. for en halvårlig sæson, hvis man kun deltager i konkurrencer i forårssæsonen. 

 

Ved Private konkurrencer, såsom bl.a. Oktoberkonkurrencen, Isblomsten og Flyver Cup kan man stille op uden løberlicens.

 

Under Konkurrencer finder du Indbydelser, Deltagerlister, Tidsplaner m.m.

 

Under linket  Information - Konkurrence Info finder du flere informationer.

 

Programlægning.

Programmer lægges af HKF´s trænere. Det forventes at et program beholdes i 2 år. 

Kontingentet indeholder ‘’det beregnede programlægning for løberen’’, og lægges inden for normal træningsplan. Vælger man at få nyt program før tid, koster det 1500 kr. for program længde optil 2.00 minutter, og 2500 kr. for program længde 2.20 minutter og opefter. 

 

Man får lagt et individuelt program til ny musik, når man starter på et konkurrencehold. Og derefter de sæsoner man rykker gruppe, hvilket er afhængigt af alder. (Chicks, Cubs, Springs, Debs, Novice, Junior og Senior).

De andre sæsoner sker der kun tilretning af det eksisterende program. 

Der afholdes en Generalprøve for K og M løbere i starten af September, før første konkurrence. 

 

Musik.

Musikken til programmet vælges sammen med trænerne. 

Oleg kan klippe musikken mod betaling.  

Husk: Du skal selv have en kopi af din musik (på telefon og CD), med til konkurrence. 

 

Privatlektioner.

Ønsker du at booke en Privatlektion hos en af HKF´s trænere, så sker det ved at reply på den ugentlige mail fra Oleg

 

Camps.

HKF arrangerer Camps i skoleferierne. Disse camps foregår i Hørsholm skøjtehal. Hyppigheden af camps afhænger af om vi kan få is og hvornår.

 

Der er også mulighed for at deltage i Private Camps. Bl.a. arrangerer Oleg flere camps hver sommer i ​privat regi​