Hold SOL1: INTRO og Begynder SOLODANS.
Dette Solodans hold er for løbere, der ikke tidligere har løbet solodans, men som har nogle års skøjteerfaring. Dvs. har som minimum bestået DSU klubmærke 4.
I solodans er der fokus på skøjteløberens skating skills. Solodansens grundelementer er grundløb, rytme, timing og samtidig udtryk og musikforståelse. Man må ikke springe i solodans og isdans, men der er andre elementer, såsom mønsterdanse og dansepirouetter.
Der øves på de første danse trin og mønsterdanse på dette hold.
Pris 345 kr/md.
Kontingentet opkræves i 3 rater: 1. og 2. rate på 1.375 kr., mens 3. rate er 130 kr. da der er begrænset is i april.
Kontingentet dækker ugentligt 1 ispas af 75 min. Når der kun er 1 ishal, kan lektionen være kortere.
Der må forventes aflysninger i løbet af året grundet Iskrystal konkurrencer, hockey turneringer samt ved RSC kampe. Disse meldes ud så snart vi kender dem.
Derudover betales pr. sæson følgende: 350kr i medlemskontingent til DSU samt HKF, hvis ikke det allerede er betalt ifm anden holdtilmelding.
HKF er en forening drevet af og afhængige af frivillige. Derfor forventes det, at man som forældre til et barn tilmeldt SOL minimum 1 gang om året, hjælper til i klubben ved diverse arrangementer mv. Se mere herom under "forældrehjælp" på www.hkfskate.dk